top of page

Snorreprisen og generalforsamling 2025

SnorrenLogo.png

Når du går en tur i Marstal og omegn, så er der meget at se på. Der er mange bevaringsværdige huse og bygninger langs gader, stræder og snorrer - de smalle stier mellem husene i Marstal og ned mod havnen. Her kan du også se nogle af de 20 huse, som siden 2004 har modtaget Snorreprisen.

Snorren – Bevaringsforening for Marstal, er en forening hvis formål er at værne om og sikre det lokale særpræg og miljø blandt andet i forbindelse med om- og nybyggeri og ved revision af lokalplaner, samt at søge at rette op på ”misvækster” i det bestående. 

Siden 2004 er Snorreprisen hvert år uddelt til ejerne af et hus eller bygning, som er restaureret, ombygget eller moderniseret med respekt for bygningens placering eller funktion. Vinderen af Snorreprisen 2023 var Kirkestræde 11 med tøjforretningen CHR. H.

 

Vinderen af Snorreprisen 2024 afsløres på Snorrens generalforsamling efter en afstemning blandt Snorrens medlemmer. Er du ikke medlem, kan du nå at melde dig ind på marstal.snorren@gmail.com og være med til at stemme på et af de tre huse, der i år er indstillet til Snorreprisen. Der er i år tre meget forskellige bygninger.  

Snorrens generalforsamling er lørdag den 5.april kl. 13.00
på Motorfabrikken. Kom og vær med.
Efter mødet er der Snorren-byvandring med Erik Kromann.
Erik vil lede os gennem snorrene og de smalle gader, og give os
en masse historiske fakta. 

På gensyn i Snorren – Bevaringsforening for Marstal

MELD DIG IND I SNORREN – NU OG HER!

De tre af Snorren indstillede bygninger til Snorreprisen 2024 er:
Strandvejen 2, Egehovedvej 7 og Møllevejen 50.

bottom of page