SNORREPRISEN 2025
Vinderen af SNORREPRISEN 2025 blev
den tidligere kommunale børnehave Peder Skramsgade 6
Bestyrelsen havde i år indstillet en gammel, statelig villa samt to små, smukt renoverede huse i Søndergade.

SNORREPRISEN 2025 er uddeles af bevaringsforeningen Snorren.
Det sker efter en afstemning blandt foreningens medlemmer.
Bygget i 1916 af en af byens største skibsredere Erik B. Kromann. Bygningen blev i 1980'erne købt af Marstal Kommune og bygget om til børnehave, som den er blevet brugt til frem til invielse af Marstals nye SFO..
Efter udflytningen af børnehaven blev ejendommen solgt til brugsuddeler i SuperBrugsen Marstal, Jonas Sander og familie. De er nu i gang med en større ombygning, nyt tag, nye vinduer og trimme huset, så det kan rumme en børnefamilie.
Spændende at følge ombygningsprocessen, der forhåbentlig vil fremhæve bygningens smukke detaljer og byggestil.

SØNDERGADE 17
Rejsemontør Andreas Nørmark Petersen købte huset i 2020, og byggede om i 2025. Der er blevet
kælet for detaljerne fx med at finde et lidt mindre udgået tagsten, der nu også dækker brandmuren.
Der er også lavet zinkarbejde til topkarakter. Det blev også lavet lidt reparation og vedligehold, så
nu står huset helt skarpt.
Andreas bor med sin kæreste i huset hele året.

SØNDERGADE 21
Det lille, smukt restaurerede, blå hus ejes af Karina Egholm. Det er moderniseret en del indvendigt, hvor de har bevaret og genbrugt fx
døre med glas. De faldt for husets specielle blå farve, så den fik de blandet igen, da de malede huset.
De har også udnyttet overetagen og lagt nyt tegltag på huset. Karina er født marstaller og har familie i byen, så derfor bruger både hun og kæresten huset rigtig meget.
